Dagligdagen på herberget

Der er mulighed for indskrivning mellem kl.09.00-22.45 i hverdagene og k.09.00-22.45 i weekender.

Dette foregår ved en samtale, hvor det afklares, hvad der nu skal ske. Skal beboeren bo en kort periode på herberget? Hvad skal opholdet føre frem til? Hvordan ser økonomien ud?

Hvis beboeren indskrives på et fast værelse for en kortere periode, tildeles beboeren en kontaktpædagog. Beboeren skal under opholdet deltage i samtaler med kontaktpædagogen. Gennem disse samtaler findes der løsning på konkrete problemer, gives rum til at tale om de ting der gør ondt eller frustrerer, og der tales fremtid. Nøgleord er: Social støtte og handling, omsorg, motivation, handleplaner/opholdsplaner og udflytning.

Beboere på herberget skal selv holde deres værelser i orden, og de skal selv lave mad. Nogle går sammen i grupper og hjælpes ad med madlavning.

Under ophold på herberget skal man selv sørge for kost.

Der er pædagoger på arbejde døgnet rundt. Socialrådgiveren kan træffes alle hverdage i dagtimerne.

Fritidsaktiviteter: Herberget har mange spil, samt bordfodbold, billiard og bordtennis.